Program:

Kl. 9:00- 9:45 Indskrivning.
Rytterne skal benytte samme startnummer til hver afdeling. Du skal selv gemme dit startnummer og medbringe det til de næste afdeling du deltager i.

Kl. 10:00 Start.
De forskellige klasser starter med 2 minutters mellemrum i rækkefølgen: Sport, Motion og Kvinder.

Kl. ca. 12:15 Præmieoverrækkelse.
Vinderen får en lille præmie og der udtrækkes lodtrækningspræmier blandt alle deltagere.



Klasser:

Sport kører i 90 minutter + påbegyndt omgang
Motion kører i 60 minutter + påbegyndt omgang
Kvinder kører i 60 minutter + påbegyndt omgang

Da der forventes mange deltagere i Motion, vil starten blive afviklet i 3 grupper med 2 minutters mellemrum. Det er muligt at tilmelde sig den gruppe, der passer bedst til ens tempo og motivation for at deltage.
  • Motion 1. (Startnumre 200-235) er for dem, der vil køre med om top placeringerne.
  • Motion 2. (Startnumre 236-270) er for dem, der gerne vil køre stærkt, men ikke orker skubben og masen for at komme først.
  • Motion 3. (Startnumre 271-??) er for dem, der bare gerne vil opleve noget nyt terræn, og gerne vil møde andre med samme interesse som én selv. I denne gruppe kan man sagtens deltage, hvis man ofte står af cyklen for at gå op af bakkerne.
Startgrupperne i Motion bliver startet med 2 minutters mellemrum. Startgruppe 1 startes 2 minutter efter Sport.
Kvindeklassen kører på samme rute som Motion og startes 2 minutter efter sidste startgruppe, hvis den oprettes. Denne klasse startes op, hvis et mindste antal på 10 deltagere forudtilmeldes. Generelt startes en klasse ikke med færre deltagere end 10. Det er selvfølgelig tilladt for kvinder at tilmelde sig i Sportsklassen.



Ruter:

Ruternes længde af ca 7km og har varierende sværhedsgrader. Som noget nyt for 2012 vil der være lidt forskel på ruterne for sport og motion. Hvis du vil køre alle de teknisk svære passager skal du tilmelde dig Sport. Hvis du omvendt gerne vil undgå de sværeste nedkørsler skal du tilmelde dig Motion.
Se også den nærmere beskrivelse af den enkelte afdelings rute ca 1 måned før løbsdagen.



Tilmelding:

Der åbnes for tilmelding 21.11.2011. Der lukkes for tilmeldingen 04.01.2012 eller når der er 150 tilmeldte. Prisen for alle fire løb er 200kr.
Forhåndstilmelding er kun mulig ved samtidig tilmelding til alle 4 afdelinger. Det er også muligt at eftertilmelde sig til enkelte løb. Her er prisen 80kr. Af hensyn til afviklingen, vil der i alt højest være 150 startende ryttere til hver afdeling.




Sikkerhed:

Alle deltagere skal bære hjelm. Deltagelse sker på eget ansvar. For personer under 18 år sker deltagelse på forældres ansvar. Skader på egen person, såvel som på anden person eller materiel, er arrangørerne uvedkommen.
Hovedformålet med Principia Cup er at give mulighed for at mødes under hyggelige former. Det er meget vigtigt at konkurrence-elementet ikke er det bærende i arrangementet, og derfor vil enhver form for hensynsløs adfærd ikke blive tolereret, men medføre bortvisning.
Cross-cykler hører ikke hjemme i Principia Cup. Mindstealder for deltagelse i Principia Cup er 12 år.



Opmærkning:

Der benyttes masser af markeringsbånd og pile, da det er vores mål, at alle kan finde vej og følge ruten korrekt. Enkelte steder vil der desuden være placeret hjælpere ude på ruten.



Startnumre:

Startnummeret skal monteres foran på cyklen og være let læselig under hele løbet. Startnumre skal ikke afleveres ved mål, men gemmes til de næste afdelinger du deltager i.



Tidtagning:

Omgangstider og sluttid registres for alle deltagere og vil fremgå af resultatlisten på hjemmesiden snarest efter løbet. Vi bruger Timestamper